top of page

TUTORIALS ER DET NYE SORT

Forfatters billede: e2 studioe2 studio

Opdateret: 12. sep. 2022

Hvert år øges “how-to-xxx” -søgningerne på Youtube med 70%. Folk er VILDE med at tillære sig nye færdigheder på Youtube. Mere end ⅔-dele af millennials mener sågar at kunne finde et youtube-klip om hvad som helst de ønsker at lære!



Tutorials er ikke kun til gør-det-selv-byggeprojekter

  • Tutorials kan fremvise brugen af et produkt I sælger. Sælger I f.eks. en trådløs højtaler, kan jeres tutorials vise hvordan den tilsluttes.

  • De kan vise hvordan jeres kunder implementerer jeres ydelse. Sælger I f.eks. B2B-marketing, kan jeres tutorial vise hvordan jeres kunder selv holder øje med visningstal og klik-rater på jeres oprettede annoncer.

  • De kan vise hvordan jeres kunder mestrer strategier, som I har lært dem. Sælger I f.eks. psykologforløb, kan I vise hvordan jeres klienter bruger mindfulness-sessions i hverdagen.

  • Eller de kan vise hvordan jeres produkt bruges i samspil med andre produkter. Så sælger I f.eks. økologiske frilandsæg, kan I vise hvordan æg kan bruges sammen med sukker til at lave marengs.


De små mestringsfilm kan altså hjælpe dine kunder til at forstå, hvad I sælger og hvordan de skal bruge jeres produkter eller ydelser. Og følger jeres eksempel den generelle statistik, vil I med tutorials kunne øge trafikken og interessen omkring jer.

Bruger I meget tid på kundesupport relateret til brug af jeres produkter eller ydelser, vil tutorials også kunne lette jeres kundesupportteam. Vi kalder det win-win-win!


De skrevne tutorials

I nogle tilfælde vil en skrevet tutorial, f.eks. som et blogpost, sagtens kunne forklare dine kunder, hvad end de har brug for at vide om dit produkt eller din ydelse. Særligt hvis teksten understøttes af billeder eller fotos. Det er værd at vælge videotutorials til mere komplicerede processer eller hvis en tutorial også skal bruges til at fange kundens opmærksomhed. For faktum er, at video bedre end noget andet medie kan fange kunders opmærksomhed og få dem til at forstå og huske hvad de ser.



Comments


bottom of page